Ikke i min baghave

Så længe solidaritet kun handler om at betale 5 kroner mere for en pose kaffe med Max Haavelaar mærke eller have de rigtige meninger kan alle være med. Men hvis solidaritet indebærer at vi skal afstå fra nogen goder plejer det at være en anden sag. Det samme med kollektiv trafik, den kan vi også lide, men hvis vi på nogen måde bliver påvirket negativt af drift eller etablering plejer holdningen at skifte.

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed at København skal have en ny metrolinie, der blandt andet skal passerer i gennem Østerbro. Det er jo sådan med kollektiv trafik at man har kun glæde af den hvis den er placeret der hvor mennesker bor og arbejder. Derfor kan man ikke undgå at anlægsarbejderne til metroen kommer til at ske hvor folk bor og færdes til dagligt.

Det er tilsyneladende gået op for en gruppe mennesker kaldet Sortedamsgruppen, der hovedsagligt består af de velbjærgede fra Kartoffelrækkekvarteret og dem med udsigt over søerne. Ingen af dem har det mindste imod metroen, men den skal bare ikke have byggeplads i deres nærhed. Et synspunkt som hvis det blev fulgt ville umuliggøre en ny Metrolinie. Nu skriver de jo på deres hjemmeside at det kan udføres på en anden og mere smart måde end den som er projekteret af metroselskabet. Problemet er bare at alle de foreslåede løsninger har været foreslået, er blevet undersøgt af forskellige rådgivningsfirmaer og har vist sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis. Det ved Sortedamsgruppen også for de henviser selv til metroselskabets svar fra deres hjemmeside, men de er ligeglade. Det eneste der betyder noget for dem er at det ikke er dem, som skal yde nogen ofre for fællesskabet.

Det er ikke uforståeligt at man kan blive ærgerlig over at blive nabo til en byggeplads, men alternativet til etablering af kollektiv trafik kender vi, øget bilisme, mere forurening, farligere trafik. Men det sker snigende og ikke på de afskærmede villaveje i Kartoffelrækkerne så hvem vil brokke sig over det.

Kommentarer er lukkede.