Vartegn for byen?

Københavns Borgerrepræsentationen har besluttet at der skal opstilles en grim skulptur af Robert Jacobsen ude i havnen. Den  skal være på højde med rådhustårnet så det er noget der kommer til at fylde. Som ved alle sådanne projekter går det ikke ud på at gavne byen eller dens beboere men egoerne hos nogle folk med for meget magt. Blandt andet Ritt Bjerregård, som ikke har formået at gennemføre nogle af sine højtflyvende valgløfter fordi de aldrig har haft rod i virkeligheden.

Når den slags projekter skal sælges er argumentet altid at det vil profilerer os i udlandet, hvor kunstneren er meget mere kendt og elsket end i Danmark og at vi som er imod den slags projekter er rigtige jantelovsdanskere som bare hader alle genier som hæver sig over den danske havregrød. I den forbindelse er det jo dejligt at vi har fået internettet og ikke mindst Wikipedia, hvor man på det engelske, tyske og franske opslag kan se hvor interesserede alle udlændinge er i Robert Jacobsen. Imponerende ikke sandt. Det meste af indlægene er i øvrigt skrevet af danskere.

Konceptet med dårlig kunst blæst op i megaformat er bare så fucking provinsielt! Københavnstrup.

Tags: ,

Kommentarer er lukkede.